Branche
Højskoler
Kunde
Højskolen Skærgården
En sammenhængende digital tilstedeværelse
En digital platform for livet på Skærgården

Hvordan kommunikerer man et højskoleophold, der handler om langt mere end undervisning?

For Højskolen Skærgården har vi gennem et længerevarende samarbejde arbejdet med at styrke den digitale og visuelle kommunikation omkring højskolen. Som strategisk samarbejdspartner rådgiver vi løbende om blandt andet branding, annoncering og kommunikativ retning, mens vi samtidig udvikler og vedligeholder skolens digitale platform.

Vi har udviklet nye funktioner og løbende vedligeholdt hjemmesiden i WordPress, produceret foto og video – herunder elevudtalelser – og skabt layout til brochurer og foldere. På den måde arbejder vi på tværs af medier og formater for at formidle livet på Skærgården og det fællesskab, eleverne bliver en del af.

Fra strategi til det færdige udtryk

På Skærgården handler det om mennesker, udvikling og fællesskab. Det stiller krav til kommunikationen – den skal ikke bare informere om et højskoleophold, men give et indtryk af det liv og den stemning, man bliver en del af.

Derfor arbejder vi med Skærgården hele vejen rundt. Fra den strategiske retning og annonceringen til hjemmesidens funktioner, fotografier, elevfortællinger og trykte materialer. De forskellige indsatser understøtter hinanden og skaber en sammenhængende fortælling om højskolen – både digitalt og fysisk.

Et løbende samarbejde, hvor strategi, kreativitet og digital udvikling mødes.

Play Video
Elevudtalelse fra Heidi